Sådan shopper du bæredygtigt børnetøj

At skabe bæredygtigt børnetøj er formålet med Flöss. Bæredygtighed er visionen for vores arbejde, og det mål vi har, når vi skaber tøj til de små mennesker, der skal vokse op her på planeten.

Det kan være en jungle at shoppe bæredygtigt. Derfor har vi sammenfattet denne guide til dig, der gerne vil blive bedre til at købe bæredygtigt børnetøj. Måske du ligesom os har et håb om en lys fremtid for både vores børn og den planet, vi bor på. Find svar på dine spørgsmål om bæredygtighed her på siden.

Hvad betyder bæredygtigt? 

Noget er bæredygtigt, når der er balance i vores brug af Jordens ressourcer. Det handler om ikke at bruge for meget og om at beskytte, det vi har, så vi ikke ødelægger vores eget livsgrundlag. Bæredygtighed kan omfatte mange ting: Dyrevelfærd, økologi, et reduceret CO2-aftryk og ordentlige arbejdsvilkår blandt andet

Hos Flöss arbejder vi med bæredygtighed på flere måder. Alle vores produkter er i certificerede og økologiske  kvaliteter. 

Hvorfor vælge bæredygtigt børnetøj?

For os hos Flöss giver det sig selv: Vi har valgt at skabe bæredygtigt børnetøj for at passe på vores børn og vores planet. Du kan vælge at købe bæredygtigt til dine børn - eller for den sags skyld til dig selv - fordi du har et håb om en fremtid med mindre forurening og ordentlige arbejdsforhold for dem, der forarbejder materialerne, inden de bliver til tøj i dit barns garderobe.

Fordele ved bæredygtigt børnetøj

Fordelene ved bæredygtigt børnetøj er mange og varierer alt efter, hvilke certificeringer det tøj, du køber, har. Der findes et væld af certificeringer med tilhørende mærkninger. Alle holder de et løfte om en bæredygtighed.

OEKO-TEX-mærket garanterer for eksempel, at tøjet er produceret bæredygtigt ved at mindske brugen af vand, energi og kemikalier. Fairtrade-mærket bomuld sikrer, at landmændende får en fair pris for deres materialer, beskytter deres sikkerhed og sundhed og understøtter et effektivt vandforbrug. Mens en GOTS-certificering garanterer tekstiler, der er fremstillet af økologiske fibre.

Du kan også vælge at shoppe børnetøj second hand. Selv om det tøj, du køber brugt, ikke nødvendigvis har en certificering, bidrager du til en bæredygtig fremtid ved at give tøjet længere levetid og på den måde udnytte vores fælles ressourcer bedre

Er økologisk børnetøj bæredygtigt?

Har dit børnetøj et af de mange øko-certificeringer, er du sikker på, at der er taget hensyn til miljøet under produktionen. Det er ét ben af bæredygtighedstankegangen. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er taget hensyn til de mennesker, der har arbejdet i bomuldsmarkerne, eller de syersker, der har siddet ved symaskinerne under tilblivelsen af tøjet.

Hos Flöss har vi taget et ansvarligt valg ved at producere børnetøj certificeringer, der stiller strenge krav til alle dele af tilblivelsesprocessen.